EGK´s juniorudvalg er igen klar til at sætte rammerne for klubbens juniorer i sæsonen 2011.
Arbejdet i Udvalget
Juniorudvalget er ved formanden repræsenteret i klubbens bestyrelse. Bestyrelsen har en forretningsorden hvor i fremgår hvad juniorudvalget og andre udvalg forpligter sig til at arbejde for. (se den nye forretningsorden )
Udvalgets arbejde er primært at skaffe de bedste rammer for klubbens ca. 100 juniorer. Mangfoldige opgaver skal planlægges, koordineres og sidst løses omkring træning, turneringer, arrangementer og hyggestunder i klubbens lokaler.
Starten på enhver sæson byder på en række koordinerende møder, hvor vi bl.a. fordeler arbejdet imellem os. Vi har hver især et arbejdsområde, som vi står ansvarlige for, når sæsonen skydes i gang. Følgende områder er i spil:
· Bagmærke-træning/prøver og RAJT v/Jane F. Lund
· Regler og etikette / Økonomi v/Lena N.Jensen
· Interne turn.og Sports-/eliteudvalg v/Henrik Søndergaard
· DGU-hold / Ny trænings-hold v/Søren Jensen
· Pro-træning / Holdsætning v/Johannes & Ben
· Formand / Bestyrelse v/Torben Leth
Til mange af vores opgaver giver vi hinanden input i forbindelse med vores møder der afholdes ca. 1gang i måneden, dog med højere interval i perioder. Der planes næsten altid med hyppige møder frem imod det årlige opstarts – informationsmøde som ligger naturligt i starten af sæsonen. I den forbindelse bliver juniorerne og forældre inviteret til fremmøde i klubben.
Dernæst følger opgaver med holdsætninger, turneringstilmeldelser og træningsplaner der skal laves klar inden det hele eksplodere, når solens stråler brænder igennem de første forårsdage i marts/april måned.